Ventetid på Møbelpolstring
Ompolstring af møbler er gået hen og blevet et populært valg i takt med, at indretningen gerne må være personlig. Samtidig er genbrug er blevet en fast del af vores daglige tankegang. Det giver anledning til travlhed. I den forbindelse får vi ofte spørgsmålet om, hvor lang ventetid på møbelpolstring, der går, før de indleverede møbler er færdige. Er dette også et spørgsmål, du gerne vil have svar på, uddyber vi det herunder.
Hos Egedal Polstring er det meget vigtigt for os at gøre vores arbejde ordentligt. Selvom vi gerne vil kunne lave samtlige indleverede møbler med det samme, er vi nødt til at tage et ad gangen og arbejde os fremad. Dertil er vi også nødt til at tage hensyn til leveringstid på møbelstoffer og læder, samt der kan opstå uventede udfordringer.
Levering af møbelstoffer og læder spiller ind på ventetiden
Når du og andre kunder henvender sig til os omkring møbelpolstring og dertil også leveringstid, svarer vi ofte 8-12 uger. Dette kan virke som meget lang tid – især når du bare gerne vil have dit skønne møbel med dig hjem igen, så det kan nydes og bruges.
Selve polstringen af møblet tager som regel også kun 1-2 uger afhængigt af sværhedsgraden og de teknikker, der skal anvendes. Den ekstra ventetid skyldes blandt andet, at vi først efter indleveringen og opmålingen af møblet kan bestille det læder eller stof, som det skal betrækkes med.
Nøjagtig og korrekt opmåling er vigtigt for dig og os, da stof og læder er dyrt. Vi ønsker derfor ikke at bestille for meget, ligesom vi heller ikke ønsker at bestille for lidt og så løbe tør midt under et projekt, der bestiller vi aldrig materialer hjem før vi selv har set og målt møblet.
Når møbelstoffer og læderet er bestilt, går der som regel 1-14 dage, før det leveres på værkstedet. Derimod kan der gå op til 3-4 ugers leverings tid på speciel fyld, hynder, mv. såfremt dette skal skiftes. Det kan også forekomme at stoffet er i rest ordre og der er længere leverings tid.
Det er også en mulighed at booke vores møbelpolstrer til at komme hjem til dig og opmåle møblet på forhånd. Dermed kan du vente med at indlevere møblet, til stoffet eller læderet er ankommet. Det koster fra 500 kroner indenfor en radius af 15. km + 20% forudbetaling af den aftalte pris for møblet.
Møbler laves i den indleverede rækkefølge
Det er naturligvis ikke kun leveringen af møbelstoffer og læder, der kan trække ompolstringen af dit møbel ud. For vi tager lænestole, sofaer, designklassikere og andre ompolstringsopgaver i den rækkefølge, som de kommer ind.
Har vi derfor en del møbler stående i værkstedet i forvejen, skal disse først laves, inden turen kommer til dit møbel.
Derudover så ved man aldrig, hvad man finder inde i et møbel, før man får det åbnet op. Nogen gange bliver vi overrasket over indmaden på et møbel og er nødt til at lave flere reparationer og forbedringer inden i, som vi ikke havde regnet med. Dette påvirker den tid, et møbel tager at ompolstrer før vi kan gå i gang med det næste. Selvfølgelig kan også ske at vores møbelpolstrer kan blive syg eller komme i et par dages karantæne i disse tider. Hvilket så kan påvirke vores ventetid på møbelpolstring.
Det sker også, at der undervejs opstår årsager til en pause midt i ompolstringen af et større møbel. Det kan være lim, der skal tørre, maskiner der skal have nye reservedele eller sytråd, som skal bestilles i en anden farve. Her kan der komme plads til at ompolstre mindre projekter, så hynder, spisebordsstole eller lignende kan rykkes frem i køen.
Har du derfor et mindre projekt, kan du godt være heldig, at det tager kortere tid end ellers forventet.
Men grundet de mange eksterne faktorer, kan vi aldrig give en garanteret dato, for hvornår dit møbel er færdigt.
Hvad kan du gøre for at undgå ventetid på møbelpolstring af dit møbel?
Vil du helst ikke undvære dit møbel i 8-12 uger? Hvor det alligevel bare står til opbevaring og venter på sin tur? Det behøver du heller ikke, da vi hos Egedal Polstring tilbyder at kunne skrive dit møbel på en venteliste.
Det betyder, at du kan vente med at indlevere møblet fysisk, til det er dit møbels ”tur” til at få en ompolstring. Du kan skrive dig på en venteliste ved at forudbetale 30% af det aftalte beløb for ompolstringen. Ellers betales der normalt først ved afhentning af det færdige møbel (undtaget ordrer over 20.000kr, her skal der altid forudbetales 30%). Ved at skrive dig på ventelisten, behøver du ofte kun undvære dit møbel i 2-4 uger.
Så snart det forudbetalte beløb er modtaget, kommer dit møbel på vores venteliste på lige fod med de indleverede møbler. Du kan til en hver tid blive oplyst, hvilket nummer du har på ventelisten. Vi sender løbende en email til dig med en status opdatering og oplyser, hvilket nummer du nu er på ventelisten. Så kontakter vi dig, når det er dit møbels tur, så du kan indlevere det på vores værksted. Det forudbetalte beløb er blot en sikring for os om, at vi har en aftale frem i tiden.