Hans J. Wegner ombetrækning
Kreativitet, innovation og produktivitet er, hvad der kendetegner Hans J. Wegner. I sin tid skabte han så mange ikoniske møbeldesigns, der stadig den dag i dag er i produktion, at han også kaldes for ”Stolens Mester”. Ud af de op mod 500 stole, han tegnede i sin karriere, er den ikoniske Savbukkestol og Bamsestolen nogle af de absolut mest kendte designs.
Han tegnede møbler, der var ment til at blive brugt, hvilket også er en af grundene til, at vi med jævne mellemrum får designklassikere ind fra Hans J. Wegner på vores værksted i Ølstykke.
Er du den heldige ejer af en Bamsestol, Oxchair eller måske den smukke Skalstol, og vil du gerne give den sit udseende tilbage, hjælper vi dig gerne med en Wegner ombetrækning. Vi har stor erfaring med ompolstring og ombetrækning af de gamle klassikere. Vi bringer dem gerne til live igen med sjælen i behold.