Møbelstoffer
Forvandl dine gamle møbler til nye med møbelstoffer
Har du et møbel, der er begyndt at se slidt ud? Eller er siddekomforten ikke længere, hvad den har været? Og har du møblet for kært til, at du ønsker at smide det ud?
Hos Egedal Polstring forvandler vi slidte og patinerede møbler til nye med ompolstring med møbelstoffer. Selvom dit møbel ikke længere ser ud, som det gjorde tidligere, kan det sagtens forvandles og gøres til et aktiv i din bolig – og vi tager naturligvis hensyn til møblets originale look. Selv hvis dit møbel er hårdt medtaget efter mange års brug. Så tager vi det i vores hænder og forvandler det til det møbel, du går og drømmer om.